Sommerfuglene basker

Imorgen starter jeg på et nyt job. Jeg har forberedt mig og prøvet på ikke at forberede mig - for meget. Gjort mig tanker om det, jeg alligevel ikke kan forstille mig. Lagt planer om det ukendte.
Jeg har surfet nettet for store og små bidder af viden om mit nye tilhørssted. Har set på billeder af fester, receptioner, studieture og høringer om narkomaner.
Det ser hyggeligt ud, joh faktisk!, og jeg glæder mig. Men sommerfuglende basker. Et virvar af vinger og flagrende sammenstød.
Tænker at om en uge er jeg meget klogere og godt igang. Om tre måneder er jeg mindre klog og forvirret men stadig godt igang. Om et år ER jeg meget klogere og sommerfuglene har fundet deres plads.

Efterårstur

På efterårsgåtur ved Lindholm Høje v. Nørre Sundby. Diset sol, skønne efterårstræer og en slette fyldt med fantasi og fortidsminder. For ikke at tale om udsigter og indsigter på turen.

Også på en gråvejrsdag kan man skumle ind i fortiden i en smal gyde med lukket port til klosterhaven.

Forunderlig tur. At flyve på tværs af landet og på en halv time stå dér i den anden ende. Og blive modtaget af dejligt selskab - ikke set nært ofte nok.

At rejse oppe over skyhavet, hvor solen skinner gyldent og rødt, mens regn og gråvejr insisterer nedenunder.
At opleve efteråret væk fra byen og lade lugte, lys og landskaber gennemtrænge en.

Når nogen bliver mor og far

Idag fik mine to gode venner et barn. Imorges kom en baby til verden.
Jeg blev rørt og let om hjertet.
Jeg har ikke kendt mange gode veninder, der er blevet mor, og jeg kan mærke, at det er noget helt særligt. At en man kender, som man var supersingle sammen med i mange år, "pludselig" springer ud som mor. Selv da hun tronede med den meget store mave i sidste uge var det næsten ikke til at fatte at hun var ved at blive mor. At to nu er tre - forældre.
Hun bliver en fremragende mor, og jeg er sikker på at hun er født til at blive mor. Så at sige. Og jeg er glad og taknemmelig på deres vegne over, at de nu har deres fine lille pige, at hun er her og jeg glæder mig rigtig meget til at lære hende at kende også :-)
Velkommen til lille pige!

Rovinj og Nissum Fjord Robåde

To robåde, to ferier.
Sommer. Vinter.
Lunt bølgende blågrønt adriaterhav. Frossen isblå fjord.

En forskel er en forskel, der gør en forskel... Forvirret?

Med lidt omskrivning et Gregory Bateson-citat. Om erkendelse og læring.

Med disse to billeder opstod en erkendelse af eller måske mere en overvejelse over, hvorfor netop dette motiv? Gange to.

Nok en forfaldsæstetik med de flotte farver og landskaber, der bliver parret med en forfaldsromantik, hvor natur og kultur spiller op mod hinanden.

Vesterhavskunster

Fanget på en slentretur langst Vesterhavet.
Så enkelt, så smukt.

Baggårdskat

At være baggårdskat behøver ikke at være et hundeliv.
Det underholder jeg mig dagligt med med udsigt til min egen baggård og "mine" katte: De har deres små steder, deres vaner og deres skarpt optrukne territorier, hvor mure og plankeværk er skel, der markerer grænser, og skel, der kan og bliver krydset konstant. De har deres årelange skærmydsler med skaderne - hvem der jager hvem er langtfra entydigt....

På nettet kan man godt være en baggårdskat. Sådan én der lurer i mørket, samler lidt op hist og pist og lever af rester.

To af mine ynglingssteder at samle rester er http://www.stuffonmycat.com/

og http://www.icanhascheezburger.com/ hvor katte og humor holder liv i hinanden. Og mig :-)

LOLKAT

Stuff on my cat

Om at begynde...

På gymnasiet belærte vores meget korrekte engelsklærer os om forskellen på at starte og at begynde....
Hun var frøken på alle måder, selvom hun havde passeret de tres og havde tjent som engelsklærer for også min far.

"You start an engine"... man starter en motor, men at begynde er en både mere civiliseret og korrekt proces for mennesker at begive sig ud i (ind i?).

I "Den blå bog" - min tussegamle trofaste følgesvend, også en slags blog blot indbundet med linjeret papir - valgte jeg den pragmatiske løsning at springe den første side over - så var jeg lissom igang...
For at begynde med begyndelsen har jeg valgt at tage udgangspunkt i et af mine ynglingsbilleder:
Mig og morfar og Basse siddende på dørtrinnet af slægtsgården (nu solgt fra), i solskin og livet er godt og fuldt og rundet som en boble.
Sådan et varmt og trygt sted kommer jeg fra og den lille tidslomme akkompagnerer mig ligeså trofast som Den blå bog og den lille elefant, min farfar skar ud af et bette stykke ben. Fortid og nutid mødes og minder mig om at begyndelser er en illusion, jeg er nok mere til cirkler, men at disse tanker kan tjene til en start....