Da vi trådte ud på pladsen, så vi at der på trappen sad og stod tre mænd, igang med at gøre instrumenter klar. Nysgerrige forbipasserende som os selv satte sig tøvende og dog forventningsfulde langs med den tætte lille plads' solide mure og huse.
Lyset var tusmørkeblåt og over os strøg mursejlerne rundt med klar kalden og lodrette hug mod den lille plads.
Da musikken gik igang var det hjemlandets vedmodige sange FADO'en vi mødte for første gang i sin reneste form - velspillet, velklingende, velgørende, vedholdende vedmodigt og dog underfundigt underholdende.
En perfekt boble på turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar