.
.
Lille My. "Pikku My" som hun hedder på finsk - det ved jeg for jeg har besøgt hende på hjemmebane. Kælenavn - alter ego. Hvad er det med Lille My? Hun er strid, hun er skrap, hun er en bestemmegøj, og hun er elskelig og uundværlig. I mumi-universet, i mit univers. Vi to har kørt parløb siden min tidligste barndom, hvor mumibøgerne var ynglingshøjtlæsning, for min far, for os børn. Intelligent underholdning. Vi levede os ind i universet - magisk, uhyggeligt - stemninger, verdener, væsener.... Printet på sjælen.
Vi spejlede os - Inger kan citere Hemulen, og der er noget om, at de er beslægtede, Lille My var mig. Facebooktesten er enig...
Som voksen er hun blevet en ven - en kammerat. Hun er min heltekappe. På biblioteksskolen var hun med mig i eksamenslokalet - og det gik altid godt, når hun var med. Når jeg kom ud fra lokalet sad mit hår altid i en dut, en aflang knold øverst på hovedet: "Lille My slår til igen" måtte jeg konstatere. Og det var godt :-)
Mine venner har set hendes skygge i mig, de har fornemmet kappens svøb. "Lille My" slipper over deres læber, og de mener mig. Vi er vævet sammen.
Jeg så hende grine til mig en dag på vej på arbejde - der sad hun på væggen og mindede mig om mig - lidt vild, bestemt smil, skarp og skrap, tilstede, armene sat i taljen med bestemthed, klar til dagen, klar sammen med mig. Skøn start på dagen. Livslangt venskab, dejligt at have dig My!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar