Rejse med artefakter

15.11.2008

"På"

Jo, jeg har vist været en del "på" idag. Jeg indrømmer det blankt, jeg har været online siden jeg stod op. Og nydt det. Nu er det ikke fremmed for mig at sidde foran en pc.
Jeg gør det sådan set hver dag. På job. Min profession og alt det der.
Men. Jeg kan godt lide at være online. Jeg kan lide at være "plugged ind" på nudansk. Jeg kan lide at få trådene fra fortiden til at danne sløjfe med nutiden.
Jeg er vild med at Facebook opdaterer mig mht folk jeg troede tabte og forsvundne for længe siden. Det føles trygt og rart at vide, at de er der. Derude. At de lever gode liv, op- og nedture som hos os alle, men at livet udfoldes.
Jeg kan lide at lade musikken køre fra Youtube - jeg kommer helt ud i krogene af min hukommelse, mine længsler og savn.
Det er nysgerrighed, der driver mig. Og en form for melankoli: "Se - nu er du her. Der var engang, du var dér. Det var!"
Det er svært at forklare, men det er utroligt nærværende. Jeg har oplevet meget, så mange folk, så mange lidenskaber, dybe dyk ned i sjælen og i de mange ting, der interesserer mig.
Jeg synes nettet er suverænt til at samle op på dette. Jeg nyder en hel lang dag på denne måde - online. Jeg bliver mindet om (at jeg savner) mine gamle Lp-plader og singler. Jeg bliver mindet om forelskelser og folk, der betød noget. Jeg bliver mindet om at jeg har levet. OG at jeg er tilstede i den verden, der er der nu.
.

.
Og det er rart! ...når man engang imellem mærker at tiden strammer, at den går hurtigere og hurtigere. Når man ikke føler, at hver dag er ladet intenst, og istedet kommer til at føle, at der er mange trummerumdage og -handlinger. Det er en form for opsamling, det er 100% koncentration om mig - her og nu. Ikke på den selvoptagne og selvsmagende måde. Men istedet på måden, hvor man mærker efter. En mental time-out: "Hov du dér...Hvem er det nu, du er? Kan du huske? Er du der - stadig?"
.
Og ikke mindst fører jeg den gamle blå bog videre her - online. Den, hvor jeg får lov at skrive om stort og småt. Hvor jeg får lov at rette blikket mod detaljerne og horisontlinjen. Får lov at bære vidnesbyrd. Flotte ord, men det giver mening. For mig - anyways.

Ingen kommentarer: